Koordinater: 56°3′28″N 12°5′42″Ø / 56.05778°N 12.09500°Ø / 56.05778; 12.09500

Tisvilde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Tisvilde
Tisvildeleje.
Tisvildeleje.
Overblik
LandDanmark Danmark
BorgmesterBent Hansen
RegionRegion Hovedstaden
KommuneGribskov Kommune
SognTibirke Sogn
Postnr.3220 Tisvildeleje
Demografi
Tisvilde by1.385[1] (2024)
Kommunen41.920[1] (2024)
 - Areal280,00 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.tisvilde.dk
Oversigtskort
Tisvilde ligger i Region Hovedstaden
Tisvilde
Tisvilde
Tisvildes beliggenhed 56°3′28″N 12°5′42″Ø / 56.05778°N 12.09500°Ø / 56.05778; 12.09500

Tisvilde er en kyst- og sommerhusby i Nordsjælland med 1.385 indbyggere (2024)[1]. Tisvilde er beliggende i Tibirke Sogn ved Kattegat to kilometer syd for Holløselund, ni kilometer nordvest for Helsinge og 24 kilometer nordvest for Hillerød. Byen tilhører Gribskov Kommune og er beliggende i Region Hovedstaden.

Tisvilde Hegn ligger ved Tisvildeleje, og Tibirke Kirke ligger i byen. Den nordligste del af byen ved kysten kaldes for Tisvildeleje, og der er adgang til Tisvildeleje Strand.

Tisvilde skiftede i årene 2010-12 navn til "Nissevilde" i december måned, og byskiltene udskiftedes, så der stod Nissevilde [2].

I 1682 bestod Tisvilde af 10 gårde, 2 huse med jord og 4 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 471,4 tønder land skyldsat til 49,20 tdr hartkorn.[3] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[4]

I løbet af første halvdel af det 20. århundrede udviklede Tisvildeleje sig til et yndet feriested, fremmet af jernbaneforbindelsen. I begyndelsen var det områderne nærmest Tisvilde Hegn, som blev udstykkede, men i efterkrigstiden bredte sommerhusbebyggelsen sig både ind i landet og nordpå langs kysten indtil, at hele kysten i op til 1 kms bredde ind i landet var bebygget.

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Tisvilde skifter navn til Nissevilde
  3. ^ Pedersen (1927), s. 13
  4. ^ Frandsen, bilagskort

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Gribskov KommuneSpire
Denne artikel om geografi i Gribskov Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi