Øster Indherred prosti

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Hopp til navigering Hopp til søk

Øster Indherred prosti Øster Indherreds Provsti var et tjenestedistrikt i Nidaros bispedømme i Den norske kirke og omfattet kirkesognene sydøst i datidens Nordre Trondhjems Amt (Nord-Trøndelag).

Historikk

[rediger | rediger kilde]

Det ble opprettet ved kgl.res. av 19. september 1766 ved delingen av Indherred prosti i Øster og Vester Indherred prostier:[1]

19. Sept. [1766] Rescr. (til Bisk. i Throndhjems Stift), ang. at Indherreds Provstie skal deles i tvende Provstier, saaledes at Øster-Indherreds Provstie skal bestaae af følgende syv Præstekald:

1) Selbo, 2) Størdalens, 3) Skognens, 4) Værdalens, 5) Sparboens, 6) Stods og 7) Snaasens, og det andet eller Vester-Indherred af disse fem Præstekald:
1) Frostens, 2) Lexvigens, 3) Ytterøens, 4) Inderøens og 5) Bedstadens.

Det eksisterte til regj.res. av 30. mai 1815, da det atter inngikk i Indherred prosti:[2]

30. Mai [1815] Regjeringens Resolution, meddeelt Biskoppen over Trondhjems Stift den 1. Juni (1ste Dep.): at Øst- og Vest-Indherreds Provstier i dette Stift maa indtil videre forenes til eet, dog saaledes at, Hvis Erfaring skulde vise Nytten at en ny Deling, denne da i nuværende Provsts Tid maa kunne foregaae.

Prestegjeld i Øster Indherred prosti

[rediger | rediger kilde]
Autoritetsdata