Pamir

Pamir er et fællesnavn på et område med bjergkæder og højsletter i Centralasien, beliggende fra 36°30'N til 36°30'N og fra 71°30'Ø til 75°30'Ø. Pamir omfatter et område på 120.000 km².

Pamir

Geografi

Pamir ligger i området hvor de store centralasiatiske bjergkæder Tian Shan, Karakoram, Kunlun, og Hindu Kush mødes, og består af flere steppeprægede sletter beliggende på 4-5000 meters højde, adskilt af bjergkæder på ca. 5-6000 meter, med enkelte toppe på over 7000 m.

Den centrale og overvejende del af Pamir ligger i regionen Gorno-Badakhsjan i Tadsjikistan, men bjergkæden strækker sig også ind i landene Kirgisistan, Afghanistan, Kina og Pakistan. Udstrækningen mod øst er omdiskuteret, da bjergene øst for Tashkurghan i Xinjiang i Kina af nogen bliver regnet til Pamir, mens andre anser dette som en del af Kunlun, og at Pamir dermed ender ved Sarykolbjergene, som udgør grænsen mellem Tadsjikistan og Kina. Den afghanske Wakhankorridoren går gennem Pamirområdet syd for Gorno-Badakhshan.

Den højeste top i Pamir er Kongur (Kungur Tagh) i Xinjiang, som er 7.719 meter høj. 40 km længere sydvest, også i Xinjiang, ligger Muztagata som er 7546 meter over havet Hvis de kinesiske bjerge derimod skal regnes til Kunlun, så bliver Ismail Samani-toppen (fra 1932-1962 Pik Stalina, og fra 1962-1998 Pik Kommunizma) den højeste top i Pamir, med sine 7.495 meter.

Der er mange gletsjere i Pamir, herunder den 72 km lange Fedtsjenkogletsjer, som er den lengste gletsjer i verden udenfor polarområdene. Den største sø i Pamir er Karakul, som ligger nordøst i Tadsjikistan, i en højde af 3914 meter over havet.

De fleste floder i Pamir løber vestover til Panjfloden, som munder ud i Amu Darya, og de største af disse er Wakhan og Pamirfloden i syd, Gunt og Murgab i de centrale dele. Kyzylsu, som kommer fra området nord for Trans-Alai i Kirgisistan, render også ud i Amu-Darya, via floderne Surkhab og Vakhsh. Områderne omkring grænsen til Kina løber imidlertid via Tashkurganfloden mod Yarkandfloden og Tarimbasinet i Xinjiang i Kina.

Flere bjergpas fører fra Pamir over til Afghanistan, Kashmir og Xinjiang i en højde på 4-5000 meter. I oldtiden gik handelsvejen mellem Kina og Romerriget over Pamir, og Marco Polo passerede sandsynligvis også over Pamir på sin vej mod Kina.

Panorama af Pamir

Klima

Klimaet er meget koldt. Området har lange og kolde vintre, og korte kølige somre. Bjergene er dækket af sne hele året rundt. Årsnedbøren er på ca. 130 mm. Klimaet medfører at plantevæksten oppe på højsletterne er sparsomt, hovedsageligt græs med kun få træer, og nogle steder er der helt bart.

Pamirs beliggenhed i Asia

Befolkning

Der bor nogen hundrede tusind mennesker i Pamirområdet, hovedsageligt i dalene mod vest. Befolkningen består i vest af tadsjiker og på højsletterne i øst af nomadiske kirgisere. De vigtigste byer i området er Khorog i Pandzhdalen, Tashkurgan i Xinjiang og Murgab i Gorno-Badakhsjan.

Transport

I Kina, i den sydøstlige udkant af Pamirregionen, ligger den højest beliggende internationale vej i verden: Karakoram Highway, som forbinder Pakistan og Kina. Pamir Highway, som er den næst højeste, går fra Dusjanbe i Tadsjikistan til Osj i Kirgisistan gennem Gorno-Badakhsjan og er den vigtigste forsyningslinie for denne isolerede region. Fra de vestlige dele fører veje fra de fleste sidedale og via Panjdalen til Tadsjikistans hovedstad Dusjanbe.

Litteratur

• Curzon, George Nathaniel. 1896. The Pamirs and the Source of the Oxus. Royal Geographical Society, London. Reprint: Elibron Classics Series, Adamant Media Corporation. 2005. ISBN 1-4021-5983-8 (pbk; ISBN 1-4021-3090-2 (hbk).
• Gordon, T. E. 1876. The Roof of the World: Being the Narrative of a Journey over the high plateau of Tibet to the Russian Frontier and the Oxus sources on Pamir. Edinburgh. Edmonston and Douglas. Reprint by Ch’eng Wen Publishing Company. Taipei. 1971.
• Toynbee, Arnold J. 1961. Between Oxus and Jumna. London. Oxford University Press.
• Wood, John, 1872. A Journey to the Source of the River Oxus. With an essay on the Geography of the Valley of the Oxus by Colonel Henry Yule. London: John Murray.
• Horsman, S. 2002. Peaks, Politics and Purges: the First Ascent of Pik Stalin in Douglas, E. (ed.) Alpine Journal 2002 (Volume 107), The Alpine Club & Ernest Press, London, pp 199-206.
• Leitner, G. W. 1890. Dardistan in 1866, 1886 and 1893: Being an Account of the History, Religions, Customs, Legends, Fables and Songs of Gilgit, Chilas, Kandia (Gabrial) Yasin, Chitral, Hunza, Nagyr and other parts of the Hindukush. With a supplement to the second edition of The Hunza and Nagyr Handbook. And an Epitome of Part III of the author’s “The Languages and Races of Dardistan”. First Reprint 1978. Manjusri Publishing House, New Delhi.
• Strong, Anna Louise. 1930. The Road to the Grey Pamir. Robert M. McBride & Co., New York.
• Slesser, Malcolm "Red Peak: A Personal Account of the British-Soviet Expedition" Coward McCann 1964
• Tilman, H. W. "Two Mountains and a River" part of "The Severn Mountain Travel Books". Diadem, London. 1983
• Waugh, Daniel C. 1999. "The ‘Mysterious and Terrible Karatash Gorges’: Notes and Documents on the Explorations by Stein and Skrine." The Geographical Journal, Vol. 165, No. 3. (Nov., 1999), pp. 306-320.
• The Pamirs. 1:500.000 - A tourist map of Gorno-Badkshan-Tajikistan and background information on the region. Verlag „Gecko-Maps“, Switzerland 2004 (ISBN 3-906593-35-5)

Eksterne Henvisninger

• Information og fotos
• Pamirs Tourism Association, Tourist office in Khorog (Tajikistan)
• En rejseskildring fra Pamir

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Pamir