Koordinater: 39°16′04″N 71°22′30″Ø / 39.2678°N 71.375°Ø / 39.2678; 71.375

Vakhsj

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Vakhsh)
Spring til navigation Spring til søgning
Vakhsh
Vakhsj (fremhævet med blåt)
Overblik
LandeKirgisistan, Tadsjikistan Rediger på Wikidata
Geografi
UdspringDen nordlige del af Pamirbjergene i Kirgisistan.
UdmundingAmu Darja
Fysiske kendetegn
Længde786 km
Middelvandføring536 /s
Afvandingsareal39.100 km²
Afvandings­områdeKirgisistan, Tadsjikistan

Vakhsj (tadsjikisk: Вахш eller وخش),, i det nordlige centrale Tadsjikistan også kendt som Surkhob (tadsjikisk: Сурхоб), og i Kirgisistan som Kyzyl-Suu (kirgisisk: Кызылсуу – Kyzylsuu), er en flod i Centralasien. Den er en biflod til Amu Darja, og er 786 km lang, med et afvandingsområde på 39.100 km².

Floden har sit udspring i den nordlige del af Pamirbjergene i Kirgisistan, og den løber mod vest og ind i Tadsjikistan, hvor den løber sammen med floden Pjandzj og danner floden Amu Darja på grænsen mellem Tadsjikistan og Afghanistan. Middelvandføringen i Vakhsj er 536 m³/s. Floden, som får det meste af sit vand fra smeltevand fra isbræer, har sin maksimale vandføring i sommermånederne juli og august. Floden løber mellem høje bjerge som ofte begrænser flodløbet til trange passager i dyb e kløfter. De største bifloder er Muksu og Obihingou.

Vandkraftpotenialet i Vakhsj er blevet stærkt udnyttet af Sovjetunionen og efterfølgeren Tadsjikistan. Der er nu fem vandkraftværker langs Vakhsj i Tadsjikistan, herunder verdens højeste fuldførte dæmning, Nurek.[1] De fem kraftværker leverer 90 % af landets elektricitet. Der er der ud over planlagt eller pågående opbygning af yderligere fire dæmninger langs floden, herunder Rogun-dæmningen, som vil overgå Nurek som verdens højeste når den er færdigbygget.

Vakhsj er udsat for blokering af jordskred forårsaget af jordskælv i den seismisk aktive region. Sådanne jordskred repræsenterer en betydelig trussel mod dæmningerne og vandkraftværkerne langs floden. Som følge af et sådant jordskred i 2002 fik Tadsjikistan et lavrentelån fra Den asiatiske udviklingsbank for at reducere skadevirkningerne af skreddet.[2]

Eksterne kilder og henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Highest Dams (World and U.S. Arkiveret 5. april 2008 hos Wayback Machine 2008-09-14,
  2. ^ "US $5.3 Million to Tajikistan for Emergency Landslide Stabilization Measures" (10. september 2002). Den asiatiske udviklingsbank: press release no. 148/02. Besøgt 14. september 2008.

39°16′04″N 71°22′30″Ø / 39.2678°N 71.375°Ø / 39.2678; 71.375